StrandLoppens læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os Børnehuset StrandLoppen 2020

Hvem er vi?

StrandLoppen er et nyt Børnehus som er startet d. 1.8.2020. Det er de tidligere Børnehuse Strandvejen og Loppen, som er kommet på samme matrikel.

Det er børn og personale fra begge institutioner, som er blevet ”rystet” godt sammen, således at der er børn og personale fra begge institutioner i alle 4 børnehavegrupper. Fra at være funktionsopdelt / stueopdelt/ aldersopdelt er vi nu 1 vuggestuegruppe og 4 børnehavegrupper med børn i alderen 3 – 6 år.

Det pædagogiske grundlag – som bl.a. er det nye i den styrkede læreplan, danner grundlag for StrandLoppens pædagogiske arbejde, som bl.a. skal erstatte 2 ”fasttømrede kulturer” og blive til et fælles pædagogisk fundament.

Lige nu låner vi 2 lokaler på Broskolen til 2 børnehavegrupper, men i løbet af 2021 vil der blive ombygget nogle dejlige lokaler på Broskolen til en ny børnehaveafdeling, samtidig med at vores legeplads vil bliver udvidet og indhegnet helt over til vores nye afdeling på Broskolen.

Læringsblomsten

Børne- og Undervisningsministeriet  har udarbejdet læringsblomsten - en visuel måde at vise de forskellige elementer i læreplanen, formet som en blomst. 

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag (tydeliggjort i de blå blade i blomsten) samt de seks læreplanstemaer (de røde blade i blomsten) og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Barnesyn

    Hvad siger loven?

    Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på, at

    • Understøtte det gode børneliv ved at give det enkelte barn – børnene plads, tid, ro, nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig i.

    • Vi opfatter barnet / børnene som kompetente og selvstændige individer, det vil sige vi har positive forventninger, er anerkendende og viser tillid til alle børnene, således at alle føler sig set og forstået.
  • Dannelse og børneperspektiv

    Hvad siger loven?

    Børn skal høres og tages alvorligt. Dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende og gennem medbestemmelse og medansvar give dem en forståelse for oplevelse med demokrati.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på, at

    • Give barnet / børnene mulighed for at gøre sig sine erfaringer, igennem legen og i samspillet med andre børn, og på den måde danner barnet sin personlighed.

    • Hvad kan jeg – hvad må jeg - hvad vil jeg – hvem er jeg!

    • Vi giver plads til at barnet kan tilegne sig viden og erfaringer, således at barnet lærer egne og andre børns grænser, øver sig i forhandling og konfliktløsning.

    • Vi er tydelige rollemodeller, som ”vækker” barnets nysgerrighed, for at kunne gøre barnets ”verden større”.

    • Vi udfordrer barnet igennem spændende læringsmiljøer, hvor barnet møder forskellige normer og lærer de sociale spilleregler at kende, således at de kan begå sig i små og store grupper.

    • Dannelsen af barnet sker hele tiden, samtidig med at personligheden bliver mere tydelig, barnets selvværd vokser og giver barnet selvtillid.
  • Leg

    Hvad siger loven?

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

    Det betyder at barnet møder tydelige og anerkendende voksne der har fokus på børnenes leg

    • Vi giver tid og plads til børnenes leg, når børn leger har det intet andet formål end legen, legen bliver en måde hvorpå børnene oplever verden.

    • Vi ser bl.a. at det er igennem legen børnene får opbygget deres sociale kompetencer og i samspillet med de andre børn bliver en del af fællesskabet.

    • Legen er med til at styrke børnenes motoriske udvikling, både ude og inde.

    • Vi giver plads til at barnet / børnene igennem legen får udforsket egne og andre børns grænser, og derved lærer at acceptere forskelligheder.

    • Det er igennem rollelege, gentagelser, legens vekselvirkning at børnene får øvet sig i ”forhandler kompetencen” og lærer konfliktløsning, når der opstår uenigheder.

    • Legen skal være sjov og på børnenes præmisser, men rammesættes af de voksne, derfor er det vigtigt at de voksne observerer og tager ved lære af børnenes måde at lege på.

    • Børns dannelse sker gennem legen.
  • Læring

    Hvad siger loven?

    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på

    • At skabe et godt og trygt miljø hvor børnene tør famle og slippe fantasien løs.

    • En forudsigelig, tryg og rammesat hverdag.

    • En nysgerrighed og viden om at børneinitierede lege også er vejen til læring.

    • At børnene i de voksenplanlagte aktiviteter bliver støttet der hvor de er, for derfra at kunne udvikle sig socialt, emotionelt og kognitivt.

    • Zonen for Nærmeste Udvikling.

    • De 3 læringsrum.
  • Pædagogisk læringsmiljø

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Hvordan gør vi?

    Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og helt centralt i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det vil bl.a. sige at vores indretning både ude og inde løbende kan ændres, således at vi kan tilbyde tydelige læringsmiljøer for det enkelte barn/gruppen hele dagen.

    Det betyder at barnet vil møde inspirerende, tydelige læringsmiljøer, der motiverer til 

    • Læring

    • Fordybelse

    • Socialt samspil og sociale spilleregler

    • Forskellighed

    • At turde famle

    • At slippe fantasien løs

    • Kognitiv udvikling

    • Fællesskab

    • Motorisk udfoldelse

    • Børneperspektiv

    • Dannelse

    • Sproglige færdigheder

    • At eksperimentere

    • Selvhjulpenhed

    • Tilpasse til det enkelte barn
  • Børnefællesskaber

    Hvad siger loven?

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 

    Det betyder at barnet møder tydelige og anerkendende voksne der har fokus på fællesskabet

    • Det er de voksne der skaber rammen i fællesskabet, så det enkelte barn føler sig tryg, og tør vise initiativ og være aktiv deltagende.

    • Vi hjælper / støtter barnet i fællesskabet således at barnet lærer: - at vise hensyn-  omsorg for hinanden -  kunne sige til og fra -  vente på tur – og være en del af fællesskabet.

    • Vi hjælper / støtter barnet med at have en forståelse for, at alle har et fællesansvar for at fællesskabet skal fungere, og at alle er ligeværdige uanset alder, køn og kulturel baggrund.

    • Vi understøtter barnet / børnene i relationerne til hinanden, og skaber rum for at alle børn mindst har 1 ven i børnefællesskabet.
  • Forældresamarbejde

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

    Det betyder at vi prioriterer forældresamarbejdet meget højt

    • Vi giver os tid til den daglige dialog med forældrene bl.a. omkring hvordan barnets dag har været i StrandLoppen.

    • For os er det vigtigt med et godt forældre samarbejde, der bygger på tillid, accept af forskelligheder og som tager udgangspunkt i hvor barnet er:
      • Trivsel – læring – udvikling og dannelse.

    • Vi informerer via Tabulex / opslagstavler omkring de pædagogiske aktiviteter der arbejdes med på de forskellige stuer.

    • Vi laver en trivsel undersøgelse(TOPI) 2 gange om året på alle børn.

    • Alle børnehavebørn bliver sprogvurderet 1 gang om året.

    • Vi tilbyder alle forældre en samtale efter 3 mdr og derefter mindst 1 gang om året vedr. barnets trivsel og udvikling. Forældrene kan altid komme og bede om en samtale hvis de har behov for det.

    • Vi har en forventning om, at forældrene støtter op om de arrangementer – aktiviteter der er i StrandLoppen.

    • Vi forventer at forældrene holder sig orienteret på Tabulex.
  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

    Understøttelse af børn i udsatte positioner, så de voksne har positive forventninger til dem og at de er en betydningsfuld del af fællesskabet

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der er opmærksomme på, at:

    • Børns læringsmetoder er forskellige og vi er samtidig bevidste om, at bevæge os i de tre læringsrum.

    • Vi har en pædagogisk bagdør som giver mulighed for at justere op og ned på aktiviteten eller tage særlige hensyn, som giver deltagelsesmuligheder for alle.

    • Vi ser hvert enkelte barn som et individ med eget behov og potentiale.
  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

    Der skabes indholdsmæssigt sammenhæng og flow mellem den pædagogiske læreplan og rammen for børnehaveklassen, hvor dagtilbud og skole har et tæt samarbejde.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på, at

    • Læring/legende læring, nysgerrighed, oplevelser, sociale fællesskaber, trivsel, robusthed (at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt, især når livet er svært).

    • Livsduelighed (glæde, mod og lyst til livet og de muligheder der er i det).

    • Glæde og individuelle hensyn, er de nøgleord, der er fokus på i vores førskolegruppe.

    • Aktiviteterne vil blive tilrettelagt ud fra en varieret tilgang til metoden, med fokus i ovenstående nøgleord.

    • To gange om ugen samler vi alle førskolebørnene i et lokale hvor vi arbejder med at børnene skaber relationer til hinanden. Vi arbejder med faglig viden og personlige og sociale kompetencer.

    • Vi arbejder med alle 6 pædagogiske læringstemaer:

      1. Alsidig personlig udvikling
      2. Social udvikling
      3. Kommunikation og sprog
      4. Krop sanser og bevægelse
      5. Natur, ude liv og science
      6. Kultur, æstetik og fællesskab

    • Et overordnet tema for førskolegruppen er til en hver tid Selvhjulpenhed.

    • I førskolegruppen deltager en DSA vejleder/lærer Lea fra Broskolen. Lea er koblet på førskolegruppen i et projekt, der hedder ” den inkluderende sprogindsats”.

    • Vi afholder hvert år et forældremøde, hvor skolens personale fra O. klasserne og DSA vejleder deltager.

    • Brobygningen med Broskolen tager udgangspunkt i Slagelse Kommunes Kanon. Vi arbejder sammen med børnehaveklasserne i 3 projekter. I de 3 projekter mødes vi på skolen og arbejder på kryds og tværs. Børnene bruger tiden på at lære skolen, dens medarbejdere og 0.klasse eleverne at kende. Børnene prøver at være ude i frikvarter og oplever forskellige lokaler m.m.

    • Børnene kommer på besøg i SFO’en, hvor de leger og lærer SFO’ personalet at kende.

    • Afsluttende i førskolegruppen bliver der udformet en overgangsbeskrivelse, der bliver overleveret med forældrenes accept og kommentar til den skole som barnet skal gå på.

    Aktiviteter/metoder

    Vi er opmærksomme på at børns læringsmetoder er forskellige og er samtidig bevidste om at bevæge os i de 3 læringsrum.

    Temaer for førskolegruppen

    • De 4 elementer

    • Kend din by

    • Tal og mængder

    • Bogstaver

    • Rim og remser

    • Begreber, modsætninger, forholdsord, sammensatte ord

    • Sanser og følelser

    Temaer fra Kanon (Brobygning)

    • Villads fra Valby

    • Krible krable

    • Min fantastiske krop

    Tegn på læring

    • Når vi hører børnene spontant anvende det vi har arbejdet med i læringsrummet ex. leger en leg på legepladsen.

    • Fortæller forældrene om det de har lært

    • Anvender rim og remser.

    • Synger de sange vi arbejder med.

    • Øver konflikthåndtering uden voksenstyring.
    • Børnene prøver teorier af.

    • Børnene eksperimenterer med nye udfordringer,

    • Børnene øver sig i at turde prøve.

    • Børnene viser at de kan mærke sig selv (sveder, fryser, sulten, tørstig).

    • Børnene prøver uden at give op

    Dokumentationsmuligheder

    • Via billeder og tekst på Tabulex og på infotavlen

    • Barnets mappe
De seks læreplanstemaer
  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på, at

    • Forsøge at se bagom barnets adfærd, for at se intentionen med det de gør:
      • F.eks. hvor barnets udviklingstrin og hvordan dagen er. Både indlevelse og baggrundsviden.

      • Samt hvilken kultur barnet kommer fra, og ud fra dette møde barnet hvor det er.

    • Der er plads til følelser og at disse følelser bliver anerkendt igennem italesættelse.

    • Børn er unikke, og at de alle har forskellige behov, og derfor mødes forskelligt med anerkendelse.

    • Italesættelse af at barnet øver sig og at der plads til at man kan begå fejl.

    • Barnet kan mestre forskellige ting, som kan føre til selvtillid, og derfra øget selvværd.

    • Dannelse og børneperspektiv.

    • Forældresamarbejde.

    Aktiviteter/metoder

    • Zonen for Nærmeste Udvikling.

    • De 3 læringsrum; at gå bagved, ved siden af og foran.

    • Børnene bliver støttet i at turde gå deres egne veje, f.eks. ved at børnene vælger aktiviteter og relationer til og fra, når de ikke matcher deres udviklings-, trivsels- og læringsbehov.

    • Børnene øver sig i deltagelseskompetencer, ved at balancere mellem iagttagende og mere initiativtagende positioner i de forskellige aktiviteter og relationer, de indgår i.

    • De voksne har en positiv tilgang og rummelighed for alle børn, trods forskelligheder.

    Tegn på læring

    • Børnene kan f.eks. italesætte eller vise at de øver sig eller godt kan, i stedet for at sige de ikke kan.

    • Børnene får succesoplevelser og bliver robuste nok til at kunne rumme når oplevelsen ikke er en succes.

    • Børnene viser engagement, energi, livsduelighed, gåpåmod og har kompetencer til at deltage i fællesskaber.

    Dokumentationsmuligheder

    • Børneinterviews.

    • Via billeder og tekst på Tabulex, ved stuerne og på infotavlen.

    • Barnets mappe.
  • 2 - Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Social udvikling foregår i fællesskaber, hvor barnet oplever at høre til, udvikler empati og får erfaringer med selv at øve indflydelse og værdsætte forskellighed.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på, at

    • Tage udgangspunkt i barnets udviklingsniveau.

    • Barnet gennem legen, lærer de sociale spilleregler og at udvise empati.

    • Italesætte barnets fællesskaber og venskaber i hverdagen.

    • Vi som voksne kan acceptere forskellige kulturer og handlinger, så vi hermed kan være en god og troværdig rollemodel for barnet.

    Aktiviteter/metoder

    • Voksenstyrede aktiviteter, som f.eks. samlinger, gymnastik og dannelse af små grupper, her lærer barnet turtagning, at hjælpe hinanden, at afkode andre børns følelser, kommunikation osv.

    • De voksne hjælper barnet til at komme ind i et fællesskab.

    • De voksne sørger for at implementere fællesskabet i barnets miljø.

    • Visualisering og italesættelse af forskelligheder f.eks. madpakker.

    • De voksne har en positiv tilgang og rummelighed for alle børn, trods forskelligheder.

    Tegn på læring

    • Når barnet kan begynde at mestre de sociale spilleregler, som f.eks. at respektere et nej, give udtryk for sin mening og stå ved den, og acceptere en fælles beslutning.

    • Når barnet udviser empati for andre mennesker, ved f.eks. at trøste et andet barn, hente en voksen, sige undskyld hvis man kommer til at gøre noget ondt, at italesætte et andet barn ked af det osv.

    • Når barnet kan rumme, genkende og genfortælle forskelligheder.

    Dokumentationsmuligheder

    • Via billeder og tekst på Tabulex og på infotavlen.

    • Barnets mappe.

     

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkende voksne der har fokus på

    • At være sproglige rollemodeller

    • At skabe læringsmiljøer hvor man kan blive hørt og hvor sprog kan høres.

    • At kunne høre nuancerne, så man kan give feedback på det som barnet siger.

    • De møder en voksen som sætter ord på alt hvad de foretager sig.

    • De møder en voksen som er tydelig i udtale og kropssprog.

    • At de møder en voksen der stiller åbne spørgsmål.

    • At byde børnene oplevelser der kan styrke deres sprog.

    • At den voksne giver børnene en sanseoplevelse ved sproget, så det bliver interesseret i at vide mere.

    • At den voksne leger ordene ind med leg.

    Aktiviteter/metoder

    • Visualisere sproget:

    • Beskrive det som barnet peger på.

    • Gentage hvad barnet siger, uden at rette på det.

    • Spil – Læse leg – Små grupper – Små læringsmiljøer – Sang –

    • Daglige rutiner.

    • Sprogvurderingen.

    • Sætte handling bag ved ord.

    • Adgang til papir, blyanter.

    • Fortællerteknik, turtagning.

    • At barnet har mulighed for at deltage i legen sammen med andre børn, både struktureret, men også i fri leg.

    Tegn på læring

    • Sprogvurderingen viser hvor der skal sættes ind ang. Sproget.

    • At barnet synger med, leger og laver fagter som passer til historien eller sangen.

    • At deres handling er relevant i forhold til den talte kommunikation.

    • At de begynder at være nysgerrige på nye ord og genstande.

    • At barnet begynder at kunne genfortælle dele eller hele historien.

    Dokumentationsmuligheder

    • Billeddokumentation i institutionen.

    • Tabulex.

    • Det skrevne.

    • Gennem dialogen.
  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige voksne og anerkendende voksne der har fokus på

    • At få bevægelsen ført ind i hverdagen.

    • At få stimuleret deres sanser/følelser.

    • At de lærer deres krop at kende.

    • At skabe glæde ved at bevæge sig.

    • At de har nogle voksne som synes det er sjovt.

    • At de ikke bliver begrænset i deres udvikling.

    • At der bliver lavet gode læringsmiljøer.

    Aktiviteter/metoder

    • Visualisere kroppen / følelser

    • Balance på træer – cykler – terræn – udfordrende miljø med buskads – gynge – svinge

    • Føle – smage på de forskellige ting

    • Hoppe – danse – sanglege – kravle op og ned –

    • Udendørslege – sjippe – stylter – rulleskøjter – fangelege – kaste med bolde/ris poser – Gribe en bold

    • Holde på en blyant – tegne – klippe – perleplader – Sætte perler på en snor –

    • Lave nogle legende indlæringsmiljøer

    Tegn på læring

    • At deres kroppe bliver tilpasset efter det miljø som de er i.

    • At de leger nogle lege på egen hånd – synge på eget initiativ.

    • At de genfortæller hvad de har lavet i løbet af dagen med fagter, sproget eller viser billeder.

    • At de selv opfordrer den voksne til at lege nogle genkendelige lege.

    • At de selv videreudvikler genkendelige lege som de har lært af den voksne.

    • At de udviser forståelse for hvad det hele handler om.

    • At de begynder at tegne genkendelige tegninger og de kan fortælle hvad der er på tegningen.

    • At de finder ud af hvad deres krop er i stand til. F.eks bøje, strække, vippe frem og tilbage.

    Dokumentationsmuligheder

    • Visualisering

    • Billeddokumentation i institutionen

    • Tabulex

    • Det skrevne

    • Gennem dialogen
  • 5 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på, at

    • Skabe forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner, ved at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres.

    • Præsentere børnene for forskellige kunstarter, som f.eks. musik, teater, kunst, litteratur, osv. Her lærer børnene om sig selv, sanselighed, de sociale samspil og om verden.

    • Italesættelse og udvidelse af forskellige kulturer, for derfra at kunne styrke børne- og legefællesskaber.

    • Vi som voksne kan acceptere forskellige kulturer og handlinger, så vi hermed kan være en god og troværdig rollemodel for barnet.

    Aktiviteter/metoder

    • Emneuger omkring forskellige kulturer og religioner.

    • Månedens sang/rim.

    • Traditioner som f.eks. fastelavn, julefest, halloween, osv.

    • Ture ud af huset til f.eks. teater, kirke, bibliotek, rundt i byen, osv.

    • Voksenstyrede æstetiske aktiviteter som f.eks. male, tegne, perleplader, osv.

    • Zonen for Nærmeste Udvikling.

    • De 3 læringsrum; at gå bagved, ved siden af og foran.

    Tegn på læring

    • Mulighed for at bearbejde indtryk, fortolke og eksperimentere.

    • Børnene kan f.eks. italesætte eller vise at de øver sig eller godt kan, i stedet for at sige de ikke kan.

    • Børnene får succesoplevelser og bliver robuste nok til at kunne rumme når oplevelsen ikke er en succes.

    • Børnene viser engagement, energi, livsduelighed, gåpåmod og har kompetencer til deltage i fællesskaber.

    Dokumentationsmuligheder

    • Børneinterviews.

    • Via billeder og tekst på Tabulex, ved stuerne og på infotavlen.

    • Barnets mappe.

    • Børnetegninger
  • 6 - Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets være forbundet med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Det betyder at barnet vil møde tydelige og anerkendende voksne der har fokus på

    • Vi er ude i al slags vejr.

    • Vi har fokus på de 4 årstider.

    • Vi har fokus på de 4 elementer.

    • Vi ser på børnenes engagement.

    • At vi passer på naturen.

    • Vi er optaget af at vi bruger vores sanser i naturen.

    • Vi anvender naturen til at udvikle børnenes sproglige udvikling igennem sanserne.

    • Børnene udvikler deres motoriske kompetencer

    Aktiviteter/metoder

    • Vi taler med børnene om hvilket tøj de skal have på.

    • Børnene er ude i al slags vejr.

    • Vi går på stranden, i skoven, i anlægget, undersøger nærmiljø mm.

    • Vi anvender ting fra naturen i kreative processer.

    • Vi tager børnene med i diskussionen omkring påklædning

    • Vi øver os i at mærke behov.

    • Vi har årlige ”emneuger” om naturen.

    Tegn på læring

    • Børnene viser glæde ved at være ude.

    • Børnene begynder at få fornemmelse af varme/kulde, Tørstig/ikke tørstig, Sulten/Mæt.

    • Viser nysgerrighed ved naturen.

    • Begynder at eksperimentere.

    • Børnene er trygge, når de færdes i naturen

    • Børnene viser respekt for naturen.

    • Børnene stiller spørgsmål.

    Dokumentationsmuligheder:

    • Billeddokumentation i StrandLoppen

    • Tabulex

    • Det skrevne

    • Barnets mappe / tegninger
Siden er sidst opdateret 17. november 2020